Hjertings Historie

HJERTING – Kystbyen med det historisk virksomme erhvervs- og fritidsliv

De topografiske forhold, som danner Hjertings beliggenhed som kystby, udspringer af forandringer i landskabet efter istiden, hvor den vestlige del af Danmark var et sammenhængende landområde, blandt andet i fastland med England. Med de over tid omfattende forandringer i landskabet opstod Ho Bugt og de deraf mulige overgange mellem land og hav.

Ho Bugts begrænsning markeres i dag af øen Langli og dens ebbevej, og først efter middelalderen har havet opbygget det vest for liggende Skallingen. De naturkræfter, som har haft hovedansvaret for Ho Bugt – og dermed Hjerting – er først og fremmest Vesterhavet. Dets storme og brænding i kystens enorme sandmasser, som fragtes mellem kystens revler – og endelig Horns Revs vældige sand-og grusryg. Og dertil tidevandet, hvis uophørlige ebbe og flod pulser ud og ind gennem Grådyb, samt de store lavtryks stormfloder, der i løbet af et døgn kan vende op og ned på hele det lokale verdensbillede. Disse naturkræfter har til stadighed ændret kystlinjen og besejlingsforholdene og dermed påvirket mulighederne for havvendt bebyggelse.

I området ved Hjerting er foretaget udgravninger, som kan dateres til slutningen af den romerske jernalder, det vil sige til det 4. – 5. århundrede. På skrift findes navnet Hirting første gang i 1291, og ved denne bestemte måde at stave til hjort kan man bestemme, at det er et af de ældste stednavne, vi har i landet.

Den lille bebyggelse ved kysten har utvivlsomt udnyttet de muligheder, som beliggenheden gav, til at drive såvel landbrug som fiskeri og sejlads. Med Varde som nærmeste købstad og Hjertings beliggenhed ved havet – og dermed naturlige ind- og udskibningssted for Varde – udviklede Hjerting sig til at blive et afgørende og vigtig lade-sted. Hjerting fungerede i sær som Vardes udførselshavn for stude, og derfor blev der i 1554 oprettet et toldsted i Hjerting. Toldstedet blev dog lukket igen i 1591, da fortoldningen blev koncentreret i Ribe. Hjertings befolkning var også fiskere og deltog flere steder i områdets fiskeri.

Som hovedregel oprettedes lade-steder uden et egentligt havneområde, hvilket også gjaldt for Hjerting. De fladbundede skibe kunne komme tæt ind til kysten, når der var højvande. Ved ebbetid kunne skibene så ligge på den tørlagte vade, og vogne kunne køre helt ud til dem for at laste og losse.

Allerede i 1500-tallet resulterer vanskelighederne ved besejlingen dog i, at i sær Vardes omsætning i stigende grad foregår ved ud-havne og ladepladser som Hjerting.

Da hovedparten af befolkningen er bønder – samt langs vestkysten fiskere – begynder ladepladsernes skippere direkte at opkøbe korn, brød, uld, fisk m.m. hos den lokale befolkning for derpå at afsætte dem til nordtyske og nederlandske aftagere, for derfra at hjembringe tobak, krydderier, salt o. m. a.

1700-tallet blev for alvor Hjertings storhedstid som lade-sted. Hjerting var blevet den mest betydningsfulde havn på den danske vadehavskyst. Størrelsen af skibene var vokset, således at den samlede tonnage næsten var firedoblet til knap 160 læster. Fra Hjerting var der en livlig trafik, som gik fra Norge i nord til Holland i syd. De mindste fartøjer sejlede i pendulfart sommeren igennem til Elben med sorte potter, produceret i landsognene på Vardeegnen, kørt med hestevogn og afsat til skipperne, som eksporterede dem i stort tal.

Med Hjertings voksende betydning kom der flere rejsende folk, der skulle have logi og slukket sult og tørst. Det resulterer i, at der oprettes privilegeret kro og toldstedet flyttes som helhed fra Varde til Hjerting.

Over tid ændrer primært de ydre vilkår sig dog. Gradvist føres studedriften over Ribe, hvorved Hjerting rammes med trafikalt og dermed økonomisk nedgang. I samme periode omlægges transporten af fisk sydpå til indenskærs ruter, hvorved Hjertings tidligere laster af fisk til blandt andet Hamborg daler betydeligt.

Hjerting og dets liv ændrer sig sig fra erhverv – fiskeri, handel, ind- og udskibning, produktion – til et turist- og fritidsområde med hotel, cafeer og diverse butikker.

Siden 1960’erne er den gamle bydel nænsomt blevet renoveret og udviklet med behørig respekt sit historiske virke og udseende. Den gamle kystbys præg med blandt andet Hjerting Badehotel og isbaren Stryhns Café beholdes samtidig med, at kystbyen moderniseres med Esbjerg Strandpromenade og unikke beboelseshuse langs promenaden.

Rundt omkring den gamle bymidte udvides Hjerting med nye bebyggelser, hvor der i sær mod nord og øst skabes helt nye byområder. Karakteristisk benævnes områderne som ’parker’ relateret til lokale stednavne eller vejene får maritime navne. Slægtskabet til lokalområdet og de historiske vingesus bevares som en del af helheden for Hjerting.

I 1990’erne færdiggøres og indvies en ny kirke, der med sit karakteristiske udseende og beliggenhed naturligt i nutiden fremstår som et pejlemærke/vartegn for Hjerting.

Med til sammenhængskraften bevares lokale oaser som bycenter og plejehjemsfaciliteter samt ved lokale årlige aktiviteter. Begivenheder som ’Hjerting Festuge’, ’Jul i Hjerting’, ’Marbæk-dag’, ’Gør Hjerting Ren’ dag henholdsvis aktiviteter tilknyttet kirkens liv og Grandelauget, Kanelauget, Hjerting Højskoleforening, Ho Bugt Sejlklub, Hjerting Borgerforening, Hjerting Erhvervsforening etc. medvirker til at bevare og udvikle Hjerting som et lokalt drivcenter for et efterspurgt beboelsesområde med et stort aktivt erhvervs- og fritidsliv.

Kilder:

Bogen ’Hjerting og Badehotellet, 1914-2014’

Bogen ’Hjerting et maritimt lokalsamfund midt i verden’ af Poul Holm

 Diverse kilder, beskrivelser og dokumentation, fremfundet på Hjerting Lokalarkiv                                           

Dyk ned i Hjertings historiske billedarkiv.

Her præsenteres lidt billeder fra fra Hjertings fortid: